 | (hentet 11-09-2010 03:54) |  |
|
|
 |
|
|
 |
 |
|
|
|
(Arkiv -> Stærk tilgang) |
|
Esmat Guindy indmelder sig! |
| (05-07-2009) |
Medlemstilgangen til Viborg Skakklub fortsætter. Nu har Danmarks næststærkeste kvindelige spiller, Esmat Guindy, indmeldt sig.
Esmat Guindy har hidtil repræsenteret Tjele Skakklub, men efter ophøret af hendes ansættelse på Tjele Efterskole, har hun nu indmeldt sig i Viborg Skakklub, hvor hendes bedre halvdel, IM Jens Ove Fries Nielsen, allerede spiller.
Esmat har et ratingtal på 2148 og er dermed Danmarks næststærkeste kvindelige spiller, kun overgået af Nina Høiberg. I de senere år har Esmat ikke været særligt turneringsaktiv, men har som tidligere medlem af Dansk Skak Unions Forretningsudvalg med ansvar for ungdomsskakken haft meget travlt på den organisatoriske front.
Viborg Skakklub råder nu over hele 12 mesterspillere (dvs rating over 1900), og heraf har de 6 over 2150 og de 11 over 2000. På den seneste ratingliste pr. 1. juli er der i øvrigt sket den fejl, at Allan Holst i forbindelse med klubskiftet fra SK 1968 til Viborg ved en fejl er gledet helt ud, men det må der forventes rettet op på. Til gengæld betød fejlen, at der denne gang blev plads til Søren Ejdum i Top-100, nemlig som nr. 100! |
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|